Harzen
Oktober 2022
Blandt hekse, skovdød og bindingsværkbyer.
Lørdag den 8 oktober.
Vi havde egentlig planer om en efterårstur til Vesterhavet, men da det ikke ser ud til, at vejrguderne er med os, forfalder man jo let til at google lidt vejrudsigter andre steder. Vejret i Harzen ser rigtig fint ud, og afstandsmæssigt er det en overkommelig opgave. Så fredag eftermiddag ved 16 tiden tager vi en hurtig beslutning - Vesterhavet må vige pladsen for Harzen - vi kører i morgen tidlig!!!
Lørdag morgen er vi køreklar ved 8.00 tiden. Vi har ca. 4 timers kørsel til Hamborg, men helt opstemte over pludselig at være på vej til Harzen, har vi glemt alt om vejarbejde og stau problemer ved Elbtunellen. Straffen udebliver da ej heller, da vi nærmer os Hamborg, drøner vi lige ind i 25 km stau.
Imens tikker en hyggelig sms ind fra Knud. Han har hørt, at vi er på vej til Harzen, og vil gøre os følgeskab med ankomst imorgen.
Nu får enhver stau trods alt en ende, men tiden går, og vi begynder at blive lidt usikre på, hvornår campingpladsens reception egentlig lukker.
En sms bliver sendt afsted til Camping Regenbogen Bad Harzburg med besked om, at vi er unterwegs og først forventer ankomst ca. kl. 19. Vi får hurtigt svar tilbage - intet problem, der skal nok være nogen til at tage imod jer. 
Endelig efter 544 km og godt 11 timers kørsel triller vi ind på campingpladsen, der iøvrigt tidligere hed Camping Harz.
Receptionen har ganske rigtig lukket, og den person der skulle tage imod os viser sig at være en pose, der hænger på døren med diverse praktiske oplysninger, og at vi frit kan vælge en af de tomme pladser. 
Receptionen Regenbogen Bad Harzburg.
Lidt om pladsen : Central beliggenhed med 3 km til Bad Harzburg og 7 km til Goslar. Pladsen er opdelt i 2 afdelinger, der er adskilt af en mindre vej. Afdelingen til venstre, hvor receptionen ligger, benyttes tilsyneladende mest af fastliggere og fremtræder noget trist. Det er dog kun på denne side, at der forefindes sanitetsbygning. Vi valgte at lægge os på den anden side af vejen, der virker mere lys og luftig. Til gengæld må vi så acceptere, at der er temmelig langt over til toiletter og bad.
Pladsens restaurant er lukket pga. personalemangel. Der er ingen indkøbsmuligheder udover mulighed for at bestille morgenbrød. Der reklameres med gratis internet, men det er umuligt at få forbindelse. I det hele taget gør pladsen ikke meget væsen af sig.
Søndag formiddag.
Under sol og blå himmel får vi hurtigt stillet vores goe`gamle Isabella Magnum op.
Efter frokost kører vi en tur ind til Bad Harzburg, som siges at være en af Tysklands ældste kurbyer. Vi finder en p-plads nær bymidten, og traver en tur op ad byens lange gågade. Her er mange butikker, cafeer og restauranter, alt i en skøn blanding af noget nutidigt og mere altmodisch, og man fornemmer tydeligt tidligere tiders storhedstid. Parker, en rislende bæk og store gamle kastanjetræer er med til at skabe miljø i gaden.
Park i Bad Harzburg i smukke efterårsfarver.
En smuk træbygning der tilbyder alt indenfor wellnes.
Lystige gnomer muntrer sig i Jungebrunnen.
Blomsterpynt foran en cafe.
En karnap med flot træskærer udsmykning.
Et lille anlæg med reference til byens kendte væddeløbsbane.
Bunddækket af lyng i gyselige farver er en øjenbæ!
Hjemme igen viser det sig, at Knud er ankommet. Så her er vores lille danskerlejr.
Campingpladsen reklamerer med gratis netforbindelse, men det fungerer overhovedet ikke. Vi er jo som sagt kommet lidt hovedkuls afsted, så vi har ikke rigtig fået os forberedt på, hvilke seværdigheder området byder på. Heldigvis har Knud har været i Harzen adskillige gange, så han påtager sig opgaven med at være vores turguide.
Vores første udflugt går til Harzens "hovedstad" Goslar. En 1000 årig kejserby, på Unescos verdensarvliste og med 1500 bindingsværkhuse, det lyder spændende.
Kämmergebaude på Markt Platz.
Her samles turister til klokkespil og ser Ridder Ram og hans følgesvende komme ud af de tre luger foroven.
Markt platz omkranses af flere flotte gotiske bygninger.
Her Hotel Kaiserworth med en fin arkade.
Flot gotisk bygning dekoreret med skifersten i sirlige mønstre.
Et kig ind i Schuhhof, hvor cafelivet nydes med udsigt til fine bindingsværkhuse.
Restaurant Pauliner Wirtshaus. Altså hvor ser det bare hyggeligt ud.
Desværre er der lukket, men kommer vi forbi en anden gang, skal vi bestemt indenfor.
Vi tager en strøgtur op ad gågaden.
Heksene i Goslar støtter også Ukraine.
Vi slutter vores udflugt med en turistmenu på Markt platz.
Goslar er en rigtig hyggelig by, og der er meget mere at se, men det må blive næste gang.
Da vejret er så fint foreslår Knud en lille aftentur til Okertal dæmningen. Den er vi selvfølgelig med på, så afsted det går.
Undervejs kan vi nyde Harzens skovklædte omgivelser i gyldne farver efterårsfarver.
På vej til Oker Talsperre.
Et imponerende bygningsværk i størrelse. Se blot på "små mennesker" der går ude på dæmningen.
Iøvrigt må man gerne gå over dæmningen, men det er forbudt at køre over i bil.
Det siger Knud ihvertfald, og her taler han vist af erfaring. 
Okertal dæmningen set fra den anden side.
Lidt facts om dæmningen.
Bemærk byggeriet stod stille under 2. verdenskrig, da skulle der bruges cement andre steder.
Knud og Bjarne på udsigtsplatformen ved Oker Talsperre.
Så er vi klar til en ny dag med nye udflugter, og idag står den for alvor på bindingsværk. Målet er Quedlinburg, der regnes for at være den bedst bevarede middelalderby i Europa og dermed selvfølgelig Unesco verdensarv.
Vi starter ved byens turist information, hvor vi får udleveret et bykort med indtegnet turist rute.
Den valgte vi at følge, dog viste den sig at være noget længere, end vi havde regnet med.
Brostensbelagte gader med spændende butikker.
Blomsterbutik med efterårsdekorationer.
En lille hyggelig cafe.
Lille torv omkranset af fine bindingsværkhuse.
Quedlinburgs rådhus hvor den den røde rådhusvin lyser op og pryder facaden.
Indgang til Schuhhof, byens mindste gade.
Schuhhof.
Efter besøget i Quedlinburg beslutter vi at lægge vejen indenom Werningerode på hjemturen.
Det skulle også være en af Harzen meget seværdige byer. Selv om det er ved at være sidst på dagen, og vores ben er trætte, traver vi lidt rundt i byen og nyder de mange flotte bindingsværkhuse og det fine rådhus.
Fin indgangsportal til turist informationen.
Denne flotte bygning er byens rådhus.
Man føler sig da velkommen i Werningerode.
Der er udeliv på byens mange hyggelige cafeer.
Over boghandleren pryder disse flotte klokker.
Vores ben er også ved at være trætte efter en langs dags sightseeing.
Vi overvejer, om vi skal tage en knallert hjem ...
eller måske bussen ?
Nå, vi må vist hellere se, om vi ikke kan finde Forden.
I dag kører vi til Nordhausen for at se koncentrationslejren Dora Mittelbau. På sådan en solrig efterårsdag fremstår området utrolig smukt, stille og fredfyldt. Det er næsten ikke til at fatte hvilke uhyrligheder, der tidligere er foregået her. Stedet blev oprettet som en underafd. af Buchenwaldlejren og i tunneller i bjergene skulle der produceres V1 og V2 raketter.
I dokumentationscentret fortælles om stedet historie.
Der er udstilling af uniformer og diverse ting fra lejren,
samt dagbøger og andre nedskrevne fortællinger fra overlevende fanger.
Fanger på vej på arbejde i tunnellen.
Dødeligheden var enorm grundet det fysisk hårde arbejde, og de uhygiejniske forhold.
Selve tunnellen hvor raketterne blev produceret kan kun ses på en guidet rundtur.
Her venter vi på guiden.
En hollænder har beskrevet lidt om de frygtelige forhold, fangerne levede under.
Inde i tunnellen er der mørkt og fugtigt.
Kun rustne rester af den tidligere produktion er at se.
Rester fra V-2-raket.
Dora Mittelbau blev befriet af amerikanerne 11 april 1945.
På vej hjem ser vi, hvordan skovdøden for alvor hærger i nogle områder.
Vi kører gennem Nationalpark Harz. Her med kig op mod Bloksbjerg.
Idag skal vi ud og se én af Harzens mange miner. Vi har valgt Grube Samson i Sankt Andreasberg. Samson minen er Unesco verdensarv, og her blev der udvundet sølv og sjældne mineraler. Selve minen kan kun ses på en guidet rundtur, men da vi er ankommet i god tid, benytter vi ventetiden til at se os lidt omkring udenfor.
Så er vi ankommet til Grube Samson i Sankt Andreasberg.
Mens vi venter på at komme med på den guidede rundvisning,
kigger vi lidt på området udenfor.
Gamle træbygninger ved Grube Samson.
Efterhånden som tiden nærmer sig for rundvisningen er rigtig mange tyske børnefamilier dukket op.
Guiden er særdeles pædagogisk og besvarer alle spørgsmål meget fyldestgørende. Det er selvfølgelig vældig positivt, men da der efterhånden er gået 1 time og vi ikke rigtig er nået meget længere, taber vi tålmodigheden og dropper ud.
I stedet kører vi til Sankt Andreasberg og hygger med eftermiddagskaffe og apfelstrudel - og det er jo ikke så ringe endda.
Næste dag hilser vi af med Knud, der skal videre til et DCU træf.
( Tak for hyggeligt selskab Knud )
Vi ville egentlig tage ind til Goslar, men endte med at pakke ned, og tage en aftentur til Bad Harzburg, hvor vi fik en rigtig god middag på en af byens restauranter.
Lørdag morgen gik det atter nordpå til den hjemlige matrikel.
Det var lidt om, hvad vi nåede at se i Harzen. Her er meget mere at komme efter, så vi vender gerne tilbage en anden gang, dog vil vi så nok vælge en anden campingplads.
Tibage er kun at sige : Harzen kan altså noget i godt vejr.
Det blev så årets sidste campingtur, og tak til jer derude der læser med.
Nu må vi se, hvad vi finder på næste år. 
Hilsen Elsebeth og Bjarne.