Friedrichstadt - Nordfriesland. 

Maj 2013

Kr. Himmelfartsferie.

Vi har valgt at køre en tur til Friedrichstadt i Nordfriesland.
Byen kaldes også for lille Amsterdam eller Nordens Venedig pga. dens mange kanaler og huse i hollansk byggestil.

Friedrichstadt ligger kun 60 km syd for grænen, så med afgang hjemmefra torsdag efter morgenmaden, er vi allerede fremme ved middagstid.

 

Ankommer til Eider og Treene Campingplatz.

Så har vi fået stillet op. Det er noget blæsende, så vi vælger at sætte sider og forstykke på markisen.

Campingpladsen vi bor på er kendt og benyttet af rigtig mange danske campister. Pladsens joviale og karismatiske ejer Dieter, der iøvrigt taler udmærket dansk, gør sit til, at her føler man sig velkommen.
Ved ankomst bliver man kørt en tur rundt på pladsen i Dieters lille golfvogn, får forevist ledige pladser og informationer om områdets seværdigheder, alt imens han storsmilende dytter og vinker til alle, vi møder undervejs.

Pladsen har to sanitetsbygninger - den ene af noget ældre dato med dobbelte brusekabiner uden døre  - den anden er heldigvis af nyere dato og fuldt ud tidssvarende.
Derudover har pladsen en grilbar og en restaurant, der især er populær lørdag aften, når Dieter holder grilparty.

 

Et kig ned over pladsen oppe fra diget. Pladsen er ikke parcel opdelt, så selv om her er godt belagt kører ingen vist forgæves. Dieter formår hele tiden, lige at finde en plads til nyankomne.

Bag diget græsser fårene i det flade marskland.

Friedrichstadt er en lille idyllisk og historisk perle midt i det flade marskland.
Byen blev grundlagt i 1620`erne af tilflyttende hollændere, der søgte et religiøst fristed. Beliggenheden ved Ejderen gjorde det muligt at bygge et mini Amsterdam med masser af kanaler, og selv husene blev bygget i den velkendte hollandske stil.

Fra campingpladsen er der kun 5 minutter på gåben ind til centrum.

På vej over Fürstenburggraben og klar til sightseeing.

Paladanushuset til venstre er fra 1637 og et af byens ældste huse.
I dag er huset samlingssted for de danske foreninger.

Marktplatz - byens smukke torv.

Smukke trappegavlhuse - de hollandske aner fornægter sig ikke.    

På vores tur rundt i Friedrichstadt beundrer vi alle de smukke gamle døre. Her kommer lige et lille udvalg, det er imponerende flot håndværk.
Over mange døre finder man de gamle husmærker, som blev brugt før man indførte husnumre. Husmærkerne var oftest ikoner med religiøse eller dyremotiver.

 

I sidegaderne er husene knap så prangende, men stadig charmerende.

Herfra kan man komme med på en kanalrundtur.

Prinzenstrasse er byens hyggelige brostensbelagte gågade.

I nærheden af Friedrichstadt ligger den lille landsby Bergenhusen. Den er også kendt som storkebyen, idet der hvert år yngler ca. 20 storkepar i store reder opsat på byens tage og master. Vi kørte derud på en lille aftentur, og vi så mange storke, men desværre fik jeg ikke taget så mange gode billeder, da det kræver et kamera med stort zoom.

Vi kører en tur til Tønning, en lille hyggelig havneby beliggende ved Ejderen.
Her er ikke de store seværdigheder, men når man går rundt blandt de gamle huse, charmerende hoteller og den lille fiskerihavn fornemmer man tydeligt, at Tønning tidligere var en betydningsfuld havneby. 

Ankommer til Tönning.

Byens lille flodhavn.

 Der DdddDer    mmmmmDer er nu en vis hygge over

de gamle hoteller i Tønning.

Fra havnen går vi gennem parken, med de nyudsprungne bøgetræer, for at komme ind til bymidten. Et andehus i mølledammen er lavet som kopi af byens gamle slot.

Så er vi nået ind i centrum. Bjarne studerer de fine husfacader.

Idag kører vi en tur til Husum. Byen ligger 15 km nord for Friedrichstadt, og er en gammel købstad med et rigtig hyggeligt havnemiljø. Her er smalle gamle gader med kønne huse og masser af restauranter og butikker.
Vejret viste sig desværre ikke fra sin bedste side, overskyet med regnbyger, først midt på eftermiddagen da vi var klar til at køre hjem, kom solen frem. Alligevel synes vi Husum er en rigtig hyggelig by, som vi gerne vender tilbage til.

Havnemiljøet i Husum hvor souvenirbutikker, havneknejper og gourmetrestautanter ligger side om side.

Inderhavnen går helt ind i centrum. Forskellen mellen flod og ebbe er på 3,30 meter.

Den store Marktplatz.

Huse i

Husum.

Så brød solen endelig igennem, så vi slutter vores dag i Husum med et besøg i det gamle Svane apotek, og derefter går det hjem til campingpladsen for at nyde det gode vejr.
 

I nærheden af Tønning ligger en af Europas største dæmninger - Eidersperrwerk. Den skulle vi selvfølgelig også lige ud og se, nu vi var i nærheden. Det store sluseanlæg blev bygget og indviet i 1973, på baggrund af de enorme oversvømmelser og ødelæggelser, den store stormflod i 1962 førte med sig.

De 5 store sluseporte, der regulerer vandstanden mellem Ejderen og Nordsøen.

Man kan gå over dæmningen og se nærmere på det enorme anlæg.

Så blev det søndag, og mens fårene græsser bag diget, får vi pakket sammen. Vi afregner med Dieter, 20 euro pr. døgn, og så går det atter hjemad mod Fyn.
Friedrichstadt har været et hyggeligt bekendtskab, og er velegnet til en forlænget weekendtur.
Nu glæder vi os til næste udlandstur - sommerferien, hvor turen går til de franske Alper og Middelhavet.

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk