Bretagne 
Over Mont Saint Michel bugten til Morbihan Golfen.

Maj 2019

Fra Invationskysten sætter vi nu kurs mod Bretagne og byen Saint-Benoit-des-Ondes, en strækning på 144 km.
Det er vores første besøg i Bretagne, så vi glæder os til at se, hvad denne del af Frankrig har at byde på.
I erkendelse af at vi ikke kan nå at se hele Bretagne på 14 dage, har vi valgt at slå os ned en uge ved Saint Michel bugten og derefter en uge ved Morbihan Golfen.
Bretagne har ingen motorveje og ingen vejafgifter, til gengæld må man acceptere at køre på mindre landeveje og skulle forcere rigtig mange rundkørsler. Det tager sin tid men pyt - det siges jo, at hastværk er lastværk. :-)

Lidt om pladsen : Camping de l`Ile Verte beliggende 8 km syd for Cancale er en lille plads med blot 40 parceller. Alle inddelt af hække og med eget vandværk og afløb. Servicefaciliteter af nyere dato, og hele molevitten er fælles for damer og herrer. Opvaskefaciliter samt en enkelt vaskemaskine befinder sig under et halvtag udendørs, desuden har pladsen en overdækket pool. Pladsen råder også over en del udlejningshytter, men placeret i et seperat område var det ikke noget, vi mærkede til.
I receptionen kan forudbestilles morgenbrød. Byens øvrige indkøbsmuligheder begrænser sig til en lille købmandsbutik, hvor der med varer fra gulv til loft absolut ikke levnes plads til folk med store armbevægelser. Derudover har byen en lille bager. Afstand til nærmeste supermarked 5 km.
Fra campingpladsen er der ca. 400 meter til stranden. Acsi plads til 18 euro. Internet mod betaling.

Ankommet til Cancale undrer det os lidt, at vi uden problemer kan få en p-plads på torvet lige midt i centrum. Det går dog snart op for os, at Cancale har både en øvre og en nedre bydel, og at det er livet nede på havnen, der er den store attraktion.
Der er p-pladser langs hele havnepromenaden, men der er rift om dem, så vi må tage til takke med en plads temmelig langt fra selve havneområdet. Det gør nu ikke noget, for mens vi traver ind mod havnen, er der er masser at se på. Det er ebbe, så både og fiskekuttere  ligger underdrejet på den tørlagte havbund. Af og til kommer store traktorer påhængt en bådlignende tingest susende gennem gaden, det er østersarbejdere på vej på arbejde. Her er selvfølgelig også masser af restauranter og souvenirbutikker.

Inden vi forlader Cancale, når vi også lige at få smagt på en anden Bretagne specialitet Galette. En pandekage der fåes med forskellige slags fyld. Vi får en med skinke, ost og spejlæg - og det smager fortrinligt.
Vi fortsætter nu ud til det nærliggende Pointe du Grouin. Et udsigtspunkt på den yderste spids af Sant Michel bugten. Her er der en gratis p-plads, og så er det ellers bare på med traveskoene og følge stierne ud til de skønne udsigtspunkter. Her får vi det første indtryk af, hvilken fantastisk natur Bretagne har at byde på.

Idag vil vi køre en tur til Dinan, som skulle have en rigtig charmerende historisk bymidte. Først lægger vi dog lige vejen om St. Suliac, en lille fiskerlandsby, som campingpladsen anbefaler som seværdig. Det er den da bestemt også, selv om vi nu synes, den ligger lidt langt væk fra alfarvej. Vi slentrer en tur rundt i byen og betragter de kønne gråbrune granithuse. Gang på gang imponeres vi over de utrolig flotte roser, der vokser alle steder. De trives tilsyneladende godt i det bretonske klima. 

Dagens udflugt indbefatter en tur til halvøen Cap Fréhel samt sørøverbyen St. Malo.
Ankommet til Cap Fréhel er det første vi møder en stor p-plads med et par toiletvogne. Åbenbart et yndet udflugsmål for her holder en del turistbusser. Herfra går vi på en sti gennem et gyvel bevokset område, indtil vi kommer ud til fyrtårnet. Når man først har set klippekysten her, forstår man, at det giver det ualmindelig god mening med det fyrtårn. 
 

Turen går nu videre til den gamle sørøverby St. Malo. Udover den smukke beliggenhed, er byens historie ret så dramatisk. I 1700 tallet tilholdssted for "statsautoriserede" sørøvere, under 2. verdenskrig bombet og nedbrændt efter amerikanske angreb. Idag turistby hvor især de lækre sandstrande i sommermånederne, øger St. Malos indbyggertal fra 50.000 til ca. 200.000.
På tangen ud til den gamle bydel ligger også færgelejerne og opmarchbåsene til Englandsfærgerne. Det forvirrer os lige lidt, men til sidst finder vi en ledig plads i nærheden af byporten. Hvad vi ikke lige er opmærksomme på er, at der faktisk er 2 byporte ind den gamle bydel. Så da vi skal hjem igen, kommer vi ud af en anden, end den vi gik ind af. Vi ender med at fare forvildet rundt og må lede ½ time, inden vi finder vores bil. 

Mont Saint Michel, et valfartssted for både pilgrimme og turister. Idag er det vores tur til at besøge klosterøen i vadehavet, der er Unesco verdensarv og en af Frankrigs mest besøgte seværdigheder, så mon ikke det er klogt at komme afsted fra morgenstunden ?
Der er etableret en kæmpe stor betalings p-plads 2 km fra selve øen, og herfra kan man blive transporteret gratis med shuttlebus eller betale sig for turen med hestevogn ud til øen, hvis man da ikke vil tage turen til fods. Selv om vi er ret tidligt på den, er der allerede kilometerlang kø til bussen, så vi flotter os betaler 2x6 euro, og tager turen med hestevogn. 

Indenfor fæstningsmuren åbner der sig nærmest en helt lille by. Her er snævre gader med hoteller, restauranter og souvenirbutikker side om side, det hele fremstår meget turistet. Ja, nu er det jo ikke fordi, vi har noget imod turister, det er vi jo selv, men her virker det altså voldsomt.
Selv her udenfor højsæsonen og midt på formiddagen er der mange mennesker. Vi traver lidt rundt, men begynder hurtigt at søge op ad et virvar af stejle trapper for at komme op til selve klosterkirken, hvor vi har hørt, at der er mulighed for at deltage i middagsmessen.

Så tager vi turen ned af alle trapperne til handelsgaderne med de mange butikker. Her er turiststrømmen ikke blevet mindre, så efter lidt vindueskiggeri, finder vi en lille cafe hvor vi får lidt frokost, og så bliver vi enige om at vende næsen hjemad igen. Denne gang tager vi turen tilbage til p-pladsen på gåben.
Det er en god oplevelse at se Mont Saint Michel - og det bedste er absolut klostret og kirken på toppen, også selv om turen derop er lidt strabadserende.
 

På campingpladsen har vi fået udleveret en tidevandstabel. Netop Mont-Saint-Michel bugten er kendt for at have Europas kraftigste tidevand. Her kan forskellen mellem ebbe og flod være helt op til 15 meter.

Det er vores sidste aften her, inden turen imorgen går videre. Vi spiser tidlig aftensmad, pakker rygsækken med en kande kaffe og lidt småkager, og så sætter vi kurs mod Cancale. Vi vil gerne opleve at se skiftet fra ebbe til flod.
Vejret er mildt, så vi slår os ned på en bænk med udsyn til molen. Og hvilket skue der sker lige for øjnene af os. Man kan med det blotte øje følge, hvordan vandet stiger, og det går stærkt. Fiskekutterne ude ved molen ligger totalt underdrejet på en tørlagt havbund. I løbet af 1 time er vandet steget så meget, at de er i stand til at sejle ud. Det er virkelig fascinerende at sidde og kigge på.

Så er det blevet tid til at forlade Camping de l`Ile Verte. Der er nu noget hyggeligt ved at bo på så lille en campingplads. Alle hilser på alle, og under opvasken sludrer man med de øvrige campister. En lidt sjov episode havde vi med et hollandsk ægtepar, der fortalte de boede i sydvest Holland nær Keukenhof. Jeg kunne fortælle, at der havde vi skam været tre gange, hvortil hollænderen grinende måtte tilstå, at de faktisk først havde været der for 2 år siden, til gengæld havde de været i Bretagne rigtig mange gange.  :-)
 

Vi sætter nu kurs mod Morbihan Golfen og byen La Trinité-sur-Mer. Turen byder på en dagsmarch på 207 km, og det viser sig, at vi igen skal forcere et utal af rundkørsler. Det er altså helt vildt så mange rundkørsler, de har i Bretagne !
La Trinité-sur-Mer er en lille by, der nu ikke gør så meget væsen af sig. Det er nærmest en kæmpestor marina og en havnefront med cafeer og restauranter. 

Lidt om pladsen : Beliggende et par km udenfor byen Trinité sur Mer, og med direkte adgang til en dejlig badestrand. Parcellernes størrelse varierer lige fra 80-130 m2. Flere adskildt af hække og med vand og el på alle pladser. Servicebygninger af ældre dato, men velholdte og rengøringen helt ok. Personalet meget imødekommende og hjælpsomme. Her er også pool og mange udlejningsenheder.
Indkørslen er lidt smal, men det går. Udkørslen ligger i den anden ende af pladsen, og volder ingen problemer. 
Butik med morgenbrød ligger et par hundrede meter henne ad stranden. Her ligger også restaurant og bar. Øvrige indkøbsmuligheder i Trinité eller Carnac.
Pladsen er ikke med i Acsi ordningen. På deres hjemmeside fremgår det, at prisen for en overnatning er 24½ euro, men ved afregning blev vi kun opkrævet 18 euro. Internet mod betaling.

Vores første udflugt her i området skal være en tur rundt på Quiberon halvøen. Vejret er lidt gråt og overskyet, da vi starter ud, men efterhånden klarer det op og bliver det dejligste solskinsvejr. Vi kører ned langs vestsiden, hvor der flere steder er fine parkerings muligheder, og beliggenheden ud til Biscayen byder på flotte udsigter.
Yderst på spidsen af halvøen ligger Quiberon. En lidt eksklusiv ferieby, der udover masser af hoteller og ferielejligheder, byder på smarte butikker med ditto priser, så ret hurtigt søger vi ned på stranden. Efter en rask travetur finder vi en bænk, hvor de medbragte madpakker nydes til udsigten over stranden og havet.
Hjemturen går op langs østkysten, her er naturen ikke helt så spændende som på vestkysten, men det har været en dejlig dag, hvor vi igen er blevet imponeret over Bretagnes smukke natur.

Idag kører vi en tur til Saint Goustan. En lille by med maleriske bindingsværkhuse omkring et charmerende gammel havnemiljø. 
Tidligere var stedet faktisk en af Bretagnes vigtigste fiskerihavne og handelscentre, og et sted som i 1776 havde besøg af selveste Bejamin Franklin.
Mit kamera har på det sidste været noget ustabilt, og idag er så dagen, hvor det vælger at stå helt af. Så det blev desværre kun til 2 billeder herfra, og på resten af turen må der tages billeder med telefonen. 

Et kig i køleskabet er ved at være et deprimerende syn, og da Triniti-sur-Mer kun kan tilbyde en lille City Carrefour, kører vi til Carnac. Udover at være en meget populær ferieby, er her et par større supermarkeder. Først fortsætter vi dog lige et par kilometer nord for byen. Her ligger nemlig Bretagnes Stonehenge. Ca. 3-4000 bautastene på rad og række, hvis oprindelse og betydning stadig er en gåde for videnskabsfolk. I tilknytning til p-pladsen er et nyere Infocenter, men det besøgte vi nu ikke. Det er selvfølgelig lidt mystisk og spændende, hvad meningen har været med disse sten og deres placering. Alligevel fandt vi nu ikke stedet så vældig spændende.

Rochefort un Terre - ja det lyder jo næsten som navnet på en  gammel ost, men ikke desto mindre er det målet for dagens udflugt. 
En lille by med ca. 700 beboere, udnævnt som en af Frankrigs smukkeste byer og med på listen Petite Cité de Caractere. Smukke gamle middelalderbyer har en magnetisk tiltrækningskraft på os, og her bliver vi da bestemt ikke skuffede.
Vi parkerer ved byens lille slot, og så bevæger vi os ind i en yderst charmerende middelalderby. Smukke velbevarede huse overvejende fra det 17. århundrede. Mange af byens små butikker byder på kunsthåndværk og antikviteter. Virkelig et besøg værd. 

Vores forårstur lakker desværre mod enden, og vi skal til at gøre klar til hjemturen. Vi får pakket telt ned, afregnet i receptionen og gjort lidt indkøb i Carrefour i Trinité. En sidste tur langs stranden, hvor vi spiser aftensmad på restauranten. Super beliggenhed nærmest med fødderne i vand, og maden er virkelig lækker.
Næste morgen kl. 07 er vi klar til afgang. Vi har 1700 km hjem. Ingen trafikale problemer, så sidst på dagen checker vi ind til en overnatning på Camping ​​​​​​du Château et de l`Oseraie ved Feuillères. Acsi plads til 18 euro. Vores danske naboer her, er for udadgående og skal deltage i en DCU tur til Sydfrankrig.
Næste dags etappe går til Ferienzentrum Heidenau. Acsi plads til 20 euro. Pladsens græske restaurant er absolut et besøg værd. Vi har brugt pladsen flere gange, primært p.g.a. beliggenheden 5 km fra A1 og ca. 40 km fra Hamborg. Ved at køre tidligt derfra plejer vi at komme gennem Hamborg, inden morgentrafikken for alvor sætter ind. Således også denne gang, og først på eftermiddagen lander vi til et dejligt gensyn med den hjemlige matrikel.

Det var så slut på vores forårstur til Normandiet og Bretagne. Alle fordomme om dårligt vejr er blevet gjort godt og grundigt til skamme ( den nyindkøbte regnfrakke ligger stadig indpakket i skabet ), og både Normandiet og Bretagne har været en kæmpe positiv oplevelse. 
Turen ialt kørt 4.608 km.

Forårsturen rute ud.

Forårsturens rute hjem. Vi valgte at køre tilbage over Normandiet, da vi ellers ville ramme Paris i myldretiden.....
og den oplevelse har vi haft.