Bolsena søen.

Fra San Gimignano kører vi nu videre til Bolsena søen. En dagsmarch på 201 km.

Bolsenasøen er Italiens 5. største sø, beliggende i Lazio regionen, men med kort afstand til Umbrien og Toscana.
Det er dog især beligggenheden ift. til nogle af Italiens gamle etruskerbyer, der har været udslagsgivende for vores valg af netop dette område.

Det har været en større udfordring at finde en campingplads, der har åbent allerede i april. Jeg havde haft mailet til flere pladser uden at få respons. Jeg var faktisk på nippet til at opgive, da der pludselig kom svar fra Camping La Perla del Lago. Jo, de havde skam åbent allerede fra 1. april, og vi var meget velkomne.

Camping La Perla del Lago ligger i den sydlige ende af Bolsenasøen, ved byen Capodimonte.

Da vi triller ind gennem porten til campingpladsen bliver vi faktisk lidt mellemfornøjede. 
Førstehåndsindtrykket er en lidt trist og misligeholdt plads. Receptionen betjenes af to unge piger, der på lidt ubehjælpeligt engelsk forklarer, at vi bare kan gå rundt og vælge hvilken plads, vi gerne vil have. Som sagt så gjort.

Først checker vi lige de sanitære faciliteter, de er ikke ligefrem noget at råbe hurra for, men trods bla. manglende varme, dog brugbare.
Udover en del ubeboede fastligger pladser, ser vi kun en tysk autocamper. Bjarne synes det hele virker for trist og tomt, og mener vi skal finde noget andet. Problemet er dog hvor, så vi bliver enige om at give det en chance et par dage, og beliggenheden lige ned til søen er jo fremragende.

Så inden længe er vi på plads i første række ved søen, under en blå himmel og blomstrende kirsebærtræer. Bilen får sin egen parcel.

Det har været en kold nat, så det er lidt svært at komme ud af fjerene denne morgen.
Ydermere må vi tage til takke med noget halvtørt toastbrød, da det er så tidligt på sæsonen, at pladsens lille butik endnu ikke er åbent.

Op ad formiddagen får solen mere magt, humøret stiger og vi gør klar til vores første udflugt i dette område.
Vi har planlagt en tur til Civita del Bagnoregio, men i Bagnoregio er hele byen omdannet til en kæmpe markedsplads med et mylder af mennesker, så afkørslen op til Civita er lukket for biltrafik.
Vi fortsætter derfor lidt rundt på de små landeveje på må og få, indtil  vi ser et vejskilt til Orvieto. Navnet lyder på en eller anden måde lidt bekendt, så vi beslutter at fortsætte dertil.
Turen går gennem masser af hårnålesving, alt imens vi kan nyde udsigten op til byen, der er beliggende på toppen af et stort klippeplateau.

P-pladsen ligger så at sige i "kælderen", og der er både elevator og rullende trapper op til byens centrum. Da vi ikke har sat os ind i, hvad byen har af seværdigheder, oser vi bare tilfældigt rundt på må og få.

Da vi kommer hjem sidst på eftermiddagen er den tyske autocamper væk, så nu er vi mutters alene på hele campingpladsen. Det har vi godt nok aldrig prøvet før.

Trods kølige morgener, er vi stadig begunstiget af godt vejr. Op ad formiddagen bryder solen igennem, og temperaturen stiger hurtigt til ca. 20 gr.

Idag venter et nyt udflugsmål, som især jeg har set frem til med store forventninger.
Det er flere år siden, jeg første gang læste om og så billeder fra Pitigliano, også kaldet Lille Jerusalem. Det så bare så spændende ud, at jeg tænkte, det må jeg bare se engang.

Pitigliano er en af etruskernes tidligere bosættelser. Byen er beliggende på tufstensklipper højt hævet ovet grønne dale og skove. Byen kaldes også Lille Jerusalem, da den i flere århundreder har været tilholdssted for en større jødisk ghetto. 

Pitigliano levede til fulde op til vores store forventninger, så vi beslutter at køre videre til en anden etruskisk tufstensby i nærheden, Sorano. I følge "Turen går til Toscana"  skulle Sorano være en faldefærdig by, som kun få turister tør bevæge sig ind i. Det lyder tilpas spændende til, at det må være værd at kigge lidt nærmere på.
Beliggenheden er som Pitigliano, en by bygget i terrasser ovenpå en stejl tufstensklippe.

Fra Sorano kører vi videre til endnu en etrusker by Sovana. Det er et utroligt flot landskab at køre i. Flere steder ses stadig gamle etrusker grave hugget ind i klipperne.
Sovana har ikke samme spetakulære beliggenhed som Pitigliano og Sorano. Byen består nærmest kun af en lang bred hovedgade med et par restauranter, samt nogle butikker der sælger kopier af etrukisk kunst. Så selv om her er hyggeligt nok, er byen ret hurtigt set.

Vel hjemme igen, er der sket store ting og sager. 4 italienske håndværkere har lejet sig ind i en af pladsen små hytter, lige overfor vores parcel.  Hold da op, nu er der endelig lidt liv omkring os.  
 

Idag skal det være !
Udflugt til Civita di Bagnoregio, også kaldet den døende by.
Byen ligger på toppen af en isoleret bakketop, omgivet af dybe kløfter, og er endnu en by med rødder tilbage til etruskerne.

Indtil 1600 tallet var Civita en større by med hele fem byporte, men jordskælv og erosioner har bevirket, at der idag kun er en lille rest tilbage af den oprindelige by, der beboes af ca. 25 personer. Stedet rammes til stadighed af jordskred, deraf navnet "den døende by".
Eneste adgangsvej til byen er ad en gangbro.

Tiden nærmer sig, hvor vi har en aftale i Rom.  
Så efter dage med udflugter til nogle helt fantastiske steder, tager vi en "hjemmedag".
Vi skal have handlet lidt ind, pakket ned, afregnet osv. så vi er klar til afgang imorgen.

Jeg checker lige i Acsi bogen på Camping Flaminio, som er den plads, vi skal bo på i Rom. Til min overraskelse opdager jeg, at pladsen ikke giver Acsi rabat i perioden 16/4-2/5.  Øv da også. På pladsens hjemmeside kan jeg se, at Camping Cheque stadig kan benyttes i den periode.
Vores Campingcheque abonnement er netop udløbet, og vi havde faktisk ikke planer om at forlænge, men der skal ikke meget hovedregning til at se, at den udgift vil være tjent hjem mange gange. Så hurra for internetttet, tilmelding afsted, online betaling, og vupti så er vores Goldcard forlænget.

Så skal der afregnes, pris pr. døgn 23,80 euro incl. gratis internet. Tjaeh, det er der vel ikke noget at sige til, når man har haft hele pladsen for sig selv de fleste dage.