Normandiet
Etretat & Invationskysten
Maj 2019

Fordomme kan de færreste vel sige sig helt fri for ?
Vi kan ihvertfald ikke, og en af dem går på, at det næsten altid er regnvejr i Normandiet og Bretagne ! Ikke desto mindre har vi besluttet, at forårsturen skal gå dertil  - og det uanset vejret !!!
Til lejligheden investeres derfor i en ny regnfrakke og campingvognen pakkes med en garderobe, der spænder fra shorts til ulden vinterfrakke. Så skulle man vel være helgarderet ?

Søndag den 5. Maj. 
Så er der afgang. Turen går med første overnatning på Camping Steller See. En rigtig fin transitplads ved A1, som vi har benyttet flere gange. Pladsen er med i Acsi ordningen, så en overnatning koster 18 euro. Ved check in afregnes med det samme, og man får derefter udleveret en nøgle til bommen, så bestemmer man selv, hvornår man vil køre næste dag. 
Evt. forudbestilt morgenbrød leveres kl. ca 7.45 i en pose hængt på bilens sidespejl.

Næste morgen står vi op til sol og blå himmel. Forude venter 475 km på tyske, hollandske og belgiske motorveje, inden vi ankommer til vores næste overnatningsplads Camping Groenpark i Zele i Belgien. En Acsiplads til 19 euro, der modtages kun kontanter. Internet gratis. 
Campingchefen er vældig snaksalig, fortæller bl.a. at her kommer en del danskere ifm. diverse cykelløb. Vi er nu de eneste denne mandag i maj.

Efter en god nats søvn er vi næste morgen klar til sidste etape til turens første mål. Vi har udset os Camping L`Aiguille Creuse i Les Loges beliggende 5 km fra Etretat. En dagsmarch på overkommelige 392 km, men nu glæder vi os også til at slå rod et par dage.

Lidt om pladsen : Beliggende i den lille by Les Loges, midt mellem Etretat og Yport. Her er langt til alting - undtagen til smuk natur.
En ualmindelig velholdt plads med parceller adskilt af hække. Servicebygning centralt på pladsen og rengøringen er tip top.
Morgenbrød kan forudbestilles til afhentning i en lille kiosk, der også rummer et par cafeborde men ellers kun tilbyder is og lidt lokale produkter.
Nærmeste supermarked i Fécamp 11 km væk. Acsiplads 18 euro. Internet mod betaling. 

Næste morgen vågner vi til den umiskendelige lyd af regn, der trommer på taget. Hmmm... tankerne går uvilkårligt til den nye regnfrakke oppe i skabet. Heldigvis er det tørt og lunt indendøre, så vi sidder længe over morgenmaden. Da regnen stilner af, beslutter vi at køre en tur til Etretat, men desværre ligger tåge som en tung dyne over byen og stranden, så vi vender relativt hurtigt snuden hjem til campingpladsen igen.

Næste dag starter diset med lidt småregn, men sidst på formiddagen bryder solen igennem. Vi beslutter at køre en tur til Yport. En lille fiskerby beliggende ud til den Engelske Kanal og med de, for området, så berømte hvide klipper.

Godmorgen til en ny dag. Igen idag er vi heldige med vejret, så nu skal vi til Etretat og se nærmere på byen og stranden.
Byen er større end Yport og et yndet turistmål, så vi må køre lidt rundt, inden vi finder en ledig p-plads. Her er en del smukke bindingsværkhuse, masser af restauranter, cafeer og souvenirbutikker .... men det er altså stranden, der er det store trækplaster.

Etretat området er bestemt værd at bruge et par dage på, her er utrolig smukt.
Vi skal imidlertid til at køre videre mod vores næste mål - Invationskysten.
Vi har 145 km til Bayeux, hvor vi har valgt at indlogere os på kommunale campingplads, der umiddelbart ligger centralt for Invationskystens mange kendte seværdigheder. Ruten dertil går bl.a. over den flotte bro Pont de Normandie. Her er der mulighed for at parkere og studere det imponerende bygningsværk nøjere, men vi har lidt småtravlt, idet vi gerne vil nå campingpladsen, inden de holder middagslukket kl. 12
 

Lidt om pladsen : Camping municipal des Bords de l´Aure.
Ligger let tilgængelig ud til ringvejen i Bayeux. Trafikken herfra er hørbar, men dog ikke voldsomt generende.
Ellers er det en dejlig og meget velholdt plads med mange planter og træer, parceller i forskellig str. med mulighed for sol, skygge eller begge dele, alt efter temperament.
Servicebygningen er af nyere dato og centralt placeret. Opvasken må dog klares udendørs under halvtag.
Morgenbrød fåes ved forudbestilling i receptionen, ellers er der kun 800 m til nærmeste indkøbscenter Carrefour.
Pladsen er med i Acsi ordningen, så pr. dag 18 euro. Gratis internet.

Vores første tur går til Arromanches, der ligger 9 km fra Bayeux.
Arromanches ligger på den strækning, der blev kaldt Gold Beach. Det var her englænderne opbyggede en midlertidig havn Mulberry B, som blev de allieredes primære vej ind i Vesteuropa med forsyninger af materiel og soldater. 
Byen ligger med en strand så smuk ud til den Engelske Kanal, hvor resterne af havnen stadig ses ude i havet. Tæt ved land ligger de sidste rester af sænkekasser, der blev brugt til landgangsbroer.
 

Så er vi på vej op til 360 graders biografen i Arromanches. Der går shuttlebus fra bymidten, men da den holder siesta, netop nu hvor vi vil med, beslutter vi at tage turen på gå-ben. Gisp - den tur er en bjergetape i Tour de France værdig.
Nå, men med en del pauser undervejs når vi op, og det viser sig heldigvis at være anstrengelserne værd. I en biografsal med 9 lærreder placeret i 360 grader vises filmen " 100 dage i Normandiet" akkompagneret af høje lyde fra kanoner og maskingeværer. En spændende oplevelse, og heldigvis er nedturen noget mindre strabadserende.
 

Fra Arromanches fortsætter vi turen til Port-en-Bessin, men først lægger vi lige vejen forbi Longues-sur-Mer. Et tysk forsvarsværk med langtrækkende kanoner som det var vigtigt for de allierede at få sat ud af spillet, for at sikre deres armada af skibe på vejen ind mod kysten. Stedet ligger naturskønt med en fantastisk smuk udsigt ud over havet, men ellers er stedet ikke specielt spændende.
 

Vi kører videre til Port-en-Bessin. Egentlig er det kun en lille fiskerflække, men trods sin liden størrelse alligevel syd Normandiet`s største fiskerihavn.
Under krigen benyttede de allierede havnen til indsejling af brændstof, og senere foregik en del af optagelser til filmen "Den længste dag" her. Vi trasker lidt rundt og ser på havnen, her er også en del cafeer og lidt souvenirbutikker, men de er relativ hurtigt set.

Vi står op til sol og blå himmel. Dejligt - for dagen idag er afsat til "store udflugtsdag ".
Vores første mål er den tyske krigskirkegård i La Cambe. Det er den største militære kirkegård i Normandiet med 21.400 tyske soldatergrave. 
Ved indgangen ligger et lille hæfte til besøgende med teksten " Wenn Steine reden könnten...". Her fortælles bl.a. om flere af de personer, der ligger begravet her og deres skæbne.

Fra den tyske kirkegård kører vi nu videre til Pointe du Hoc. Stedet var en vigtig udsigtspost for tyskerne, der havde kanonbatterier placeret her. 6 juni 1944 klatrede amerikanske Rangers op af de 30 meter høje klipper og erobrede området men med massive tab til følge.
Stedet fremstår stadig med masser af bombekratere og sønderskudte bunkers. Området er fredet og erklæret officiel gravplads.
Helt ude på kanten er der opsat et mindesmærke og det er muligt at gå ned i den underliggende bunker.
Her er også et forholdsvis nyt besøgscenter, men det var vi ikke inde og se.

Dagens sidste udflugtsmål er Colle Ville sur Mer, hvor vi skal se den amerikanske kirkegård.
Det er Normandiets største kirkegård, og allerede da vi svinger ind på den store p-plads under blafrende Stars and Stribes, fornemmer man, at her er alt toptrimmet og gennemtænkt ned til mindste detalje. Til ære for de faldne, er hele det store område bl.a. beplantet med amerikanske træer og buske.
Storslået, meget amerikansk men også et meget bevægende sted.

Mættet med mange bevægende indtryk og efter en lang udflugtsdag igår, trænger vi til at restituere både fysisk og ikke mindst psykisk. Det gør vi så med en indkøbstur til Leclerc og bagefter nydes det fine vejr hjemme på campingpladsen.
Sidst på eftermiddagen beslutter vi dog at tage en tur til Arromanches og se 6. Juni museet Du Barquement. Museet blev indviet i 1954 og var Frankrigs første D-dags museum.

Museet har en stor model af Mulberryhavnen, samt udstilling af diverse ting fra landgangen. Der vises også en film, hvor man ser forberedelserne, transporten og opbygningen af den kunstige havn på Arromanches kysten.
Vi får udleveret lidt materiale med dansk tekst, og det letter jo på forståelsen.

De fleste seværdigheder på Invationskysten ligger forholdsvis tæt på hinanden, og vi kører for det meste i landlige omgivelser på mindre veje uden megen trafik.
Undtagelsen herfor er faktisk dagens udflugt til Le Grand Bunker i Quistreham, der er en lidt større by. Vi skal se et 5 etagers museum, der er indrettet i en tidligere tysk obervationsbunker og kommandocentral. Bygningen er rekonstrueret, så den fremstår stort set som under krigen og med mange af de oprindelige installationer. Dagligdagen er synliggjort med masser af modeller og remedier fra krigens tid. Absolut et besøg værd.

Fra Quistreham kører nu videre til Pegasus bridge. Den nuværende bro er en kopi af den oprindelige, som nu tilbringer sin alderdom på det nærvedliggende museum.
Engelske faldskærmstropper skulle sikre den strategisk vigtige bro over Orne floden, med det formål at afskære tyskerne forstærkninger og sikre egne forsyningslinier.
Ved siden af broen ligger den navnkundige cafe Gondrée, som blev det første befriede hus i Frankrig. Cafeen ejes af Madame Arlette Gondrée, der som 4 årig sammen med sine forældre og søster oplevede at blive de første personer, der blev befriet under krigen. Stedet har siden været et samlingssted for D-dags veteraner.

Campingpladsen vi bor på ligger centralt i Bayeux. En by på ca. 14.ooo indbyggere og vel allermest kendt for Bayeux tapetet.

Fra campingpladsen kan vi via et stisystem gå ind i byen på ca. 20 min. Stien følger floden Aure og går bla. gennem en offentlig park, så det er en ganske køn tur.

Lige ved første øjekast imponerer byen nu ikke, men efterhånden som vi bevæger sig ind i den gamle bydel omkring katedralen, genfinder vi den franske charme.

Vores sidste dag i Bayeux, inden vi imorgen kører videre til Bretagne.
Dagen er bl.a. afsat til en tur ind til museet med det verdensberømte Bayeux tapet. Bjarne synes, det lyder lidt kedeligt, men det skal selvfølgelig ses, når vi nu alligevel er i byen.
Tapetet er et 70 meter langt broderet vægtæppe, med motiver fra Slaget ved Hastings i 1066 og Vilhelm Erobrerens Englandstogt. Til alt held bliver vi udstyret med en audioguide, der på dansk formidler historien. Ellers havde vi nok ikke fået meget ud af det. Vi mindes ihvertfald ikke historien fra vores skoletid, eller også har vi glemt det. :-)

Det er ikke tilladt at fotografere, så istedet får I lidt billeder fra nabolaget.

Efter en uge lakker vort besøg ved Invationskysten mod enden. Selv om vi har været på farten hver dag, har vi kun nået at se en brøkdel af, hvad området byder på.
Trods de voldsomme krigshandlinger, ufattelige lidelser og massive tab af menneskeliv der er sket her, fornemmer man også glæden og taknemmeligheden ved befrielsen.
Det har været et spændende, meget tankevækkende men også meget smukt område at besøge. 

Efter en uge ved Invationskysten fortsætter vi nu vores tur til Bretagne.
Det kan du læse om her : http://www.feriejensen.dk/bretagne-2019/